At søge hjælp er det første skridt til forandring
Terapien foregår som en samtale mellem dig og mig, og sammen sætter vi et mål for forløbet. Vi vil arbejde med at finde ud af, hvad der er den egentlige grund til, at du har det, som du har det. Du vil få redskaber med til at håndtere din situation og det, der fylder i dig.
Når du er færdig med et forløb, er du klædt godt på til at håndtere din livssituation.
Et forløb kan være fra få gange til længere tid, efter dine ønsker og behov.
ID-psykoterapi
Lever du som du gerne vil, og hvad er sandt for dig? Hvis liv lever du?
HVAD ER PSYKOTERAPI?
Psykoterapi er for dig der ønsker forandring og udvikling. Måske sidder du fast i dårlige uhensigtsmæssige mønstre eller har problemer med at sætte grænser. Vil du gerne lære at være mere tro mod dine egne behov og ikke alle andres samt mærke kontakten til din kraft og styrke? Måske lider du af voldsom jalousi, mindreværd, dårligt selvværd eller mangel på selvtillid. Angst symptomer og stress kan larme” og fylde rigtig meget men der er altid en grund til at vores krop reagerer som den gør.
Sammen undersøger vi hvad der ligger forud for dine symptomer – hvad er den virkelige grund og årsag. Når vi har fundet frem til den virkelige grund til dine udfordringer begynder vi at arbejde hen imod din ønske tilstand.
Hvordan vil du egentlig gerne have det og er din ønske tilstand tydeligt for dig? Jeg har en bred vifte af metoder og redskaber til at hjælpe dig med det der er svært så du kan komme mere i balance.
Metakognitiv terapi
Metakognitiv terapi, det vil sige , kognitive strategier der lærer dig at tænke på noget andet, er for mig symptombehandling og kan ikke stå alene. Det er en strategi men ikke forandrende fordi at alt hvad du har oplevet sidder lagret i din krop og taler” sit eget sprog. Det er det sprog vi skal udforske og her budskaberne er.
Dine symptomer er altid budbringer om at der er noget du skal tage dig af.
Forandring tager tid
Du vil få redskaber med fra gang til gang til at træne, øve, praktisere det vi har arbejdet med i terapi rummet. Den varige forandring sker når du arbejder med at integrere terapiarbejdet helt lavpraktisk i dit daglige liv. Jeg kender til de fleste udfordringer vi som menneske kan komme til at stå overfor. Jeg hjælper dig på vejen og står lige ved siden af dig.
Du er hjertelig velkommen❤️
Mine psykoterapeutiske behandlinger har også fokus på:
ADHD diagnose
Har du fået ADHD diagnosen og prøver at navigere i de nye udfordringer der derved følger med. Min erfaring er at psykoterapi er brugbart som støtte i processen og har meget at byde på i forhold til gode mestrings strategier, kontakt til ressourcer, reorientering i forhold til dine nye grundvilkår med den diagnose.
TILKNYTNING
Meget af det der udfordrer os i dag har en forbindelse til vores rolle i opvækst familien. Det er meget værdifuldt at finde ud af hvordan vi har lært at være i livet og hvordan vi bruger vores energi. Hvilke roller og sider af dig selv har du fået i spil” for at overleve i dette familie system? Hvilke adfærd har du tillært dig for at få dine behov dækket? Hvad er det for nogle strategier du kører rundt i og er de overhovedet hensigtsmæssige mere? For de fleste vil dette være værdifuldt at få indblik i . ift. rejsen mod mere frihed i relationer og ift. dig selv.
Denne prægning” eller rolle tager vi med os og den spiller sig ofte ud i mange andre kontekst f.eks. på vores arbejdsplads. Vi har en tendens til at søge det velkendte” selv om det ikke altid er det mest hensigtsmæssige for os. Jeg hjælper dig med at få indblik i din indre historie og prægning så du kan blive mere fri i dine relationer og mere sand imod dig selv.